Pigmentpletter og pigmentskjolde
Et stigende problem under graviditet og overgangsalder
I takt med hormonændringer sker der ændringer i huden. Ofte er pigmentpletter det første tegn på, at huden agerer anderledes i solen. Vi ser en stigning i dette problem til trods for, at man er blevet mere bevidst omkring brug af solcreme. Dette skyldes muligvis, at den først bruges ind i sommeren og ikke i foråret, som den skal ,og højere UV indeks.
Få et mere ensartet hud uden brune pletter
Et ansigt uden karsprængninger og pigmentpletter er en smuk velplejet hud - fordi den er ensartet og "ren" i hudbilledet.
Læs med her om mulige behandlinger i overgangsalderen og efter graviditeten, som er de to tidspunkter i livet, som giver flest problemer.
Brune pletter og skjolder
Når man bliver angrebet af pigmentpletter, som er en overproduktion af farvestoffet melanin i huden, ser huden beskidt ud. De opstår pludselig og er svære selv at komme af med.
Vi hører meget tit denne sætning på klinikken ” Jamen, jeg ligger ALDRIG i solen” … nej, men om du går en strøgtur, arbejder i haven, eller om du ligger på en drømmeseng, så er UV-bestrålingen lige så farlig og giver skader.
Den eneste forskel er, at det bare ikke virker så varmt, når man bevæger sig lidt rundt.
Solcreme skal bruges som dagcreme - fra marts til sidste solstråle i oktober og 2-3 gange dagligt i store mængder.
Behandlingsmuligheder
Videnskaben har skabt rigtig mange seriøse og holdbare muligheder for dig, som lider af pigmentpletter og skjolde.
Laserbehandling - mod mørke pletter på hænder
Lysterapi - til små, diffuse pletter uden så meget farve.
Men det er vigtigt, at du bruger solcreme hver dag - flere gange dagligt i sommermånederne efterfølgende.
KONSULTATION BESTIL TID
Hænder bliver 10 år yngre
Efter kun to laserbehandlinger blev disse hænder 10 år yngre at se på - og vores dejlige kunde blev rigtig glad. Se efter billedet på før og efter siden her
Som hun så rigtigt beskrev: "Mine ringe har fået plads nu og nyt liv."
Laserbehandlingen er oplagt til kraftige pletter på hænder og kroppen og visse typer pletter i ansigtet.
Du er velkommen til en Gratis konsultation ved vores sygeplejerske, som udfører denne behandling.
Jeg har lige haft fornøjelsen af at se hende igen, og i år er hun blevet rigtig flot solbrun - UDEN pletter. Fordu hun købte en håndcreme med solfaktor efter behandlingen.
Graviditet og pigment
Er du gravid, er der stor risiko for pigmentfejl – typisk på overlæben og rundt om øjnene samt på kindben.
Dette skyldes mængden af hormon i kroppen og en overdisponeret melanindannelse.
Benyt en faktor 30 med UVA og UVB og påfør den oftere i rigelig mængde i stedet for at gå højere op i SPF – jo højere, desto mere kemi, som de fleste gerne vil undgå i graviditeten.
Pas på med parfume, når du opholder dig i solen. Den fremkalder tit skjolder på huden. Brug solbriller og solhat.
Det kan ikke betale sig at få behandling mod pigmentpletter under din graviditet. Start først, når du er færdig med at amme, og hormonerne er ved at falde på plads.
SPF – Den lille forskel
SPF kan være meget misvisende. Umiddelbart meget logisk tænker de fleste, at en SPF 50 dækker dobbelt så godt som en SPF 25. Men sådan er det bare ikke.
Vi kan tage et eksempel med SPF 30 og SPF 60:
– SPF 30: (30-1)/30 = 96.6 % beskyttelse
– SPF 60: (60-1)/60 = 98.3 % beskyttelse
Der er faktisk kun en forskel på 1,7 %.
For lille mængde solcreme = Meget lidt beskyttelse.
Når du anvender en høj faktor, har du lidt mere af give af, hvis du kommer til at smøre for lidt på. Det er ikke nemlig sådan, at hvis du tager halvdelen af den anbefalede mængde på, vil en faktor 30 blive til en faktor 15. Den bliver faktisk derimod meget hurtigt til en faktor 5, fordi det er en eksponentiel kurve.
Hvor meget er nok? Du skal bruges en hel håndfuld (ca. 40 ml) solcreme for at dække en voksen krop og ca. en teske til at dække ansigtet.
SPF 25 betyder, at man kan tåle 25 gange højere UV-bestråling ved anvendelsen af solcremen.
Det betyder ikke, at man kan opholde sig 25 gange længere i solen. UV-stråling varierer nemlig hele dagen, og mængden afhænger bl.a. af, hvor tæt på ækvator du er.
Solfaktor angiver kun graden af UV-B beskyttelse.
Solfiltre – Hvordan virker de?
Solcreme virker på den måde, at cremen bortfiltrerer en del af UV-strålingen med enten kemisk eller fysisk solfilter
De flest solprodukter i dag består af en blanding af kemiske og fysiske solfiltre.
Fysisk solfilter:
Det fysiske filter lægger sig som et skjold oven på huden og bortreflekterer både UV-A- og B-stråler, så de ikke laver skader i huden.
Det eneste fysiske solfilter, som på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Herudover er zinkoxid også et fysisk solfilter, der giver den tætteste UV-A-beskyttelse.
Det er det fysiske filter, som kan gøre solcremen svær at fordele og give hudoverfladen et hvidligt skær. Ved at investere i en kvalitets solcreme kan du undgå problemet.
Kemisk solfilter:
Det kemiske solfilter indeholder stoffer, som trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, opsuger filteret UV-strålingen, der dermed forhindres i at nå ned i de dybere hudlag og gøre skade der. Filtret omdanner UV-strålerne til varme, der tabes i luften eller transporteres væk med blodcirkulationen.
De kemiske stoffer nedsætter på denne måde den strålingsmængde, man udsættes for. Hermed kan man nedsætte sin risiko for at blive forbrændt og undgå skader i huden.
Kemiske solfiltre beskytter effektivt mod solens UV-B-stråler, mens der er forskel på de forskellige stoffers evne til at beskytte mod UV-A-stråler. De senest udviklede kemiske solfiltre beskytter bedre mod UV-A end tidligere.
De mest brugte kemiske filtre er: Octocrylene, octyl salicylate, PABA, oxybenzone, octyl, methoxycinnamate og avonbenzone.
Solcremen med kemisk solfilter skal helst påføres 20 min. inden solbadning, så cremen og filtrene er blevet optaget i huden og er aktive, når du eksponerer dig for solens lys.
Miljøstyrelsen anbefaler, at børn under 12 år ikke bruger solcremer, der indeholder det kemiske solfilter 4-MBC (4-Methylbenzylidene Camphor). Stoffet er nemlig under mistanke for at være hormonforstyrrende. Solcremer, der indeholder 4-MBC, bliver ikke længere forhandlet i Danmark, men kan stadig købes i udlandet.
Pigmentplet eller hudforandring
Det kan være svært at vurdere selv, om det er pigmentpletter og skjolder, man har, eller om det er et harmløst modermærke eller en hudforandring.
Det er meget vigtigt, at du tager til din læge, hvis du er det mindste i tvivl.
Vi har lavet en informationsside til dig, som gerne vil vide mere om solen, hudkræft, og hvad du skal være obs på.
Men husk - det er lægen, som vurderer, om det er en hudtilstand, som skal fjernes.